Eventyret om Klods-Hans som inspiration (4 min)
161107: Jeg taler om H.C. Andersens eventyr om Klods-Hans, og hvordan det kan bruges som inspiration i forhold til at leve sit liv. Det er et eventyr som min far var begejstret for, og som vi talte meget om. For mig er H.C. Andersen en stor inspiration. Nogle gange må man tage en chance! Ligesom han gjorde med sine eventyr. Tro på sig selv. Netop fordi man tvivler. Med afsnittet "Klods-Hans som inspiration" begynder min podcastserie som har det interne navn "Ud af limbo" på i alt 60 afsnit. Det drejer sig om videoer, jeg optog som en dagbog i perioden november 2016 til august 2018. Nogle lagde jeg ud på Youtube, men de fleste blev på computeren. Nu har jeg lyttet det igennem. Det var at besøge mit tidligere selv og se den rejse, jeg drog ud på. Nu hvor jeg selv er færdig med optagelserne, lægger jeg dem ud på nettet med tanke på, at nogen måske kan få gavn af min personlige rejse som inspiration til deres egen.
Jeg savner min far (12 min) - Begynder ca. 4:00
161107: Jeg taler om sorgen efter, min far døde. På det tidspunkt var der kun gået nogle få måneder. Min far og jeg havde nogle rigtig gode samtaler om livet og filosofi. For mig var han ikke bare min far, men også min vejleder, psykolog og filosof. Det virkede fuldstændig meningsløst for mig, at han døde. Han spiste sundt og varieret, havde gennemført over 145 maratonløb, var god mod andre, og så alligevel blev han ramt af uhelbredelig lungehindekræft. Det gav absolut ingen mening. Efter han døde besluttede jeg mig for at leve i hans ånd, og det nævner jeg til sidst i optagelsen her.
Min far som kræftpatient (4 min) Begynder ca 16:00
170703: I 2014 fik min far konstateret uhelbredelig lungehindekræft, fordi han som lokomotivfører for DSB blev udsat for asbest i 1980'erne. Det dryssede med asbest i førerhusene i S-togene. Hans kamp som kræftpatient var enormt inspirerende for mig. Ikke bare mens han levede, men også bagefter. Han inspirerer mig til at kæmpe med mig selv. Få det så godt som muligt. Han ville ikke have ønsket for mig, at jeg bare sidder alene hjemme og skriver digte nat efter nat. Men at tage ud i virkeligheden, opsøge mulighederne og leve et godt liv sammen med andre mennesker. Selvom han døde i august 2016, lever han videre i mig, og det jeg gør. Fordi jeg har valgt at leve i hans ånd.
Behandlingshjem og sorg (21 min) Begynder ca. 20:00
180308: Jeg taler om at bo på behandlingshjem i 9 år, og hvordan det var at flytte hjem til min mor efter så lang tid. Det værste var egentlig ikke at bo på behandlingshjem, men at komme tilbage til den "normale verden". I mange år har jeg siddet fast i en identitet som psykisk syg. Det var en af grundene til, at jeg drømte så stærkt om at komme ind på Forfatterskolen og få en ny identitet som forfatter. Men hvem er man egentlig? ... I optagelsen taler jeg også om sorgen efter, min far døde. I stedet for at sidde i et mentalt fængsel, et limbo og føle mig som et spøgelse, begyndte jeg at leve i hans ånd. Overvinde mine dårlige vaner, mørke sider. Overvinde mig selv. Prøve at finde ud af: Hvordan skal jeg leve mit liv, så det bliver et godt liv? Det er det, jeg vil finde ud af. Med min far som en slags læremester.
Comentarios